Vågnede op midt om natten, da mit fly fra Hawaii var klokken syv. Louise var så sød at stå op sammen med mig, og gå med ned at sige farvel. Busturen til lufthavnen var forfærdelig, ville bare græde (gjorde en smule) for man vil altså bare ikke hjem fra Hawaii!
Da vi kom til San Fransisco var vores fly dog forsinket til Baltimore, så der blev lige lidt flere timer end vi lige regnede med, men vi hyggede os, og fik tiden til at gå.
Da vi sidder i flyet klar til afgangmod Maryland siger de lige pludselig over højtalerne: "Ladies and gentlemen, we are now ready to take off, but before we want to wish a very happy seventeenth birthday to Pernille". Jeg kiggede med det samme over på Fredrik og sagde "Hvad har du gjort!" Han snakkede åbenbart med en af stewardesserne da vi gik ind i flyet, og sikke en dejlig overraskelse.
Da vi endelig landede i Maryland noget forsinket, var det tid til at sige farvel til de to skønneste drenge. Puha, det var også hårdt. Joe hentede mig i lufthavnen, og da vi kom tilbage til huset omkring klokken et, fik jeg noget at spise, og så var det på hovedet i seng.
En skøn dag, selvom den blev tilbragt i luften det meste af tiden.
Jeg kommer tilbage en dag.
Mahalo og Aloha Hawaii
Ingen kommentarer:
Send en kommentar