søndag, februar 09, 2014

17 år!

Som jeg har skrevet fejrede jeg jo min fødselsdag i luften et eller andet sted over USA. Det er helt sikkert en fødseldag jeg aldrig vil glemme, for den var simpelthen så anderledes. Lige som igår, denne dag vil jeg heller aldrig glemme.
Fordi jeg ikke ville være hjemme på min fødseldag bestemte vi os for at fejre den idag. Så da jeg vågnede op omkring klokken elleve (måske endda tolv) var der danske pandekager og varm kakao til "morgenmad". Jeg fik også en masse gaver, mange flere end forventet.
Eftermiddagen brugte jeg egentlig bare på at slappe af, skype med mor og far, og pakke ud.
Jeg havde bestemt at vi skulle hen til Olive Garden til aften, og Camilla måtte nærmest skubbe mig ind under bruseren, fordi jeg bare virkelig ikke gad at tage et hurtigt bad. Det begyndte nemlig at sne, så vi skulle køre hurtigst muligt. Heldigvis hjalp hun mig med at blive færdig. Lige pludselig står Vibeke nedenfor trappen og råber at vi skal køre NU. Som altid skulle jeg lige finde et eller andet, så alle de andre er nedenunder. Da jeg så kommer løbende ned ad trappen og kommer ud i køkkenet, står der en hel masse af mine venner og råber SURPRISE! Jeg har ingen anelse om hvordan jeg så ud i ansigtet, for hold op hvor blev jeg overrasket. Jeg vendte mig om og skulle til at gå op ad trappen igen fordi jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre af mig selv. Alle var kommet imens jeg havde været i bad og gjort mig færdig ovenpå, og jeg vidste det slet ikke!
Jeg havde det så sjovt, og jeg var simpelthen så glad for at der var så mange der dukkede op selvom det sneede.

Helt klart den bedste fødselsdag nogensinde.

Alle de søde mennesker

Min fine danske lagkage

Din fine halskæde jeg fik af min ven Sean

Ingen kommentarer:

Send en kommentar